Hvor det kommer fra
Stephen Palmer beskrev i 1992 et grupperingsprincip, der er stærkere end de øvrige gestalt-love. Et fælles, afgrænset område binder elementer sammen, også selvom de ikke ligner hinanden.
En delt baggrund vejer tungere end afstand. To ting inde i samme ramme føles beslægtede, selvom noget udenfor ligger tættere på.
Hvad det betyder i praksis
Et kort samler overskrift, tekst og knap til én enhed. En sidebar skiller sig ud fra brødteksten, fordi den har sin egen flade. Formularfelter grupperes med en let indramning.
Vi behøver ikke forklare, hvad der hører sammen. Vi tegner bare områderne op, og læseren forstår strukturen med det samme.
Faldgruber
For mange rammer på én skærm giver et rodet, opdelt billede. Når alt har sin egen kasse, forsvinder overblikket, og siden føles tung.
En ramme kan også binde ting sammen, der ikke burde. Sætter du to urelaterede elementer i samme boks, læser folk dem som en gruppe, uanset hvad du mente.
Sådan bruger vi det
Vi bruger flader og afstand før streger. En blød baggrund eller lidt luft samler ofte en gruppe pænere end en hård kant.
Og vi grupperer kun det, der reelt hører sammen. En ramme er et løfte om sammenhæng, så vi holder det, vi lover.