Hvor effekten kommer fra
William Hick beskrev i 1952 hvordan reaktionstid stiger logaritmisk med antallet af valgmuligheder. Året efter bekræftede Ray Hyman det med en bredere serie af eksperimenter.
Formlen er enkel: fordoble antallet af valg, og beslutningstiden vokser med en konstant. Ikke et lineært forhold — men en kurve der bliver stejlere jo flere muligheder du tilføjer.
Hvad det betyder i praksis
En navigation med 12 menupunkter føles ikke bare lidt tungere end én med 6 — den får brugeren til at frygte beslutningen. Folk lukker fanen, scroller forbi, eller vælger ingenting.
Det er derfor restauranter med tyve forretter sælger færre af hver enkelt, og hvorfor abonnementssider med tre planer konverterer bedre end dem med syv.
Faldgruber
Loven misforstås tit som "altid færre valg = bedre". Men hvis du fjerner muligheder folk faktisk har brug for, har du ikke gjort beslutningen lettere — du har gjort den umulig. Målet er kurateret valg, ikke amputeret valg.
Den anden faldgrube: progressive disclosure misbrugt. At gemme valgene bag en menu betyder ikke at de er væk — brugeren ved stadig de findes, og det vejer.
Sådan bruger vi det
Vi grupperer relaterede valg, fremhæver det vigtigste, og sætter en "anbefalet" eller "mest populær" mærkat på det der statistisk er det rigtige for de fleste. Brugeren kan stadig vælge frit — men friktionen ved at vælge er sænket markant.