Hvor det kommer fra
Larry Tesler, en pioner inden for brugergrænseflader hos Xerox PARC, formulerede i midten af 1980'erne, at et system rummer en iboende kompleksitet, der ikke kan trylles væk.
Man kan forenkle det, brugeren ser, men så skal noget andet håndtere det bagved. Kompleksiteten forsvinder ikke, den skifter blot plads.
Hvad det betyder i praksis
Et felt til adresse virker simpelt, men postnumre, lande og formater er indviklede. Nogen skal tage sig af den knude, koden eller personen.
Vi vælger at lægge så meget som muligt hos os. Automatik, fornuftige standarder og gætterier bag skærmen sparer brugeren for arbejdet.
Faldgruber
Skubber man kompleksiteten over til brugeren, ligner interfacet rent og enkelt, mens arbejdet bare er sendt videre. Det føles let for os og tungt for dem.
Man kan heller ikke forenkle uendeligt. På et punkt fjerner man noget nødvendigt, og så er systemet ikke længere det, folk kom efter.
Sådan bruger vi det
Vi tager kompleksiteten på os frem for at sende den videre. Det, en maskine kan udlede, beder vi ikke brugeren om at skrive.
Når en knude ikke kan gemmes væk, gør vi den så let at komme igennem som muligt. Bæringen ligger hos os, ikke hos den, der bare vil videre.