Hvor det kommer fra
Alan Baddeley og Graham Hitch foreslog i 1974, at korttidshukommelsen ikke bare er et lager, men et arbejdsrum, hvor vi holder information aktiv og bruger den samtidig.
Rummet er lille og forsvinder hurtigt. Bliver du afbrudt, eller kommer der for meget ind, ryger det, du havde i hovedet, og du må starte forfra.
Hvad det betyder i praksis
En bruger, der skal huske et tal fra én skærm til den næste, bærer på en byrde. Hver ekstra ting at holde fast i gør opgaven tungere.
Derfor er genkendelse lettere end at huske. Viser vi valgene frem, i stedet for at kræve, at brugeren husker dem, sparer vi arbejdshukommelsen.
Faldgruber
En proces, der kræver, at brugeren husker noget fra tidligere trin, taber folk undervejs. Informationen skal være der, når den skal bruges.
Afbrydelser er dyre. En pop-up eller et skift midt i en opgave kan tømme notesblokken, og så starter brugeren forfra uden at ville det.
Sådan bruger vi det
Vi lader skærmen bære det, brugeren ellers skulle huske. Indtastet information vises igen, valg gentages, og det relevante er synligt, når der skal handles.
Vi holder ét trin fokuseret ad gangen og undgår at afbryde midt i en opgave. Jo mindre brugeren skal holde i hovedet, desto færre fejl.