Hvor det kommer fra
Psykologen Mihály Csíkszentmihályi undersøgte i 1970erne kunstnere, atleter og skakspillere, der arbejdede i timevis uden at mærke det.
Han kaldte tilstanden flow. Den opstår, når udfordringen står i balance med færdigheden. For let bliver kedeligt, for svært bliver angst.
Hvad det betyder i praksis
Folk kommer til et website med et ærinde. Er stien klar, glider de igennem uden at tænke over værktøjet.
Hver popup, hver unødig bekræftelse og hver uventet omvej river dem ud af rytmen. Så starter de forfra mentalt.
Faldgruber
Man kan komme til at ville hjælpe for meget. Guides, tips og notifikationer, der afbryder på det forkerte tidspunkt, gør netop det stik modsatte.
Flow kan heller ikke tvinges frem. Man kan kun fjerne det, der står i vejen, og lade brugeren finde tempoet selv.
Sådan bruger vi det
Vi holder de vigtige flows fri for afbrydelser og gemmer det ekstra væk, til brugeren selv spørger.
Vi tester en opgave fra start til slut og fjerner alt, der får folk til at stoppe op og tvivle undervejs.