Horizen
Alle designprincipper

Adfærd

Jakob's Law

Brugere tilbringer det meste af deres tid på andre sider end din. Derfor lander de hos dig med en færdig forventning om, hvordan tingene virker. Jakob’s lov handler om at møde den forventning i stedet for at bekæmpe den.

Hvor princippet kommer fra

Jakob Nielsen formulerede loven i 2000 på baggrund af årtiers brugertest. Pointen er enkel: en bruger bygger sine forventninger op fra alle de sider, de allerede kender.

Kurven for hvad der føles rigtigt, er sat af andre længe før folk lander hos dig. Du arver den, uanset om du vil det eller ej.

Hvad det betyder i praksis

Et logo øverst til venstre der linker hjem. En kurv i øverste højre hjørne. Søgefeltet der hvor øjet leder efter det. Det er ikke fantasiforladt, det er forudsigeligt.

Og forudsigeligt er præcis det, der gør en side ubesværet at bruge. Brugeren skal ikke lære din verden, før de kan bruge den.

Faldgruber

Konventioner er ikke en undskyldning for at slukke hjernen. Kopierer du blindt et mønster, der ikke passer til opgaven, arver du også dets fejl.

At bryde en konvention kan være rigtigt, men kun når gevinsten er stor nok til at retfærdiggøre den ekstra mentale friktion, det koster brugeren.

Sådan bruger vi det

Vi starter aldrig et design i et tomt rum. Vi bygger på de mønstre brugeren allerede kender, og bruger så krudtet på det, der faktisk adskiller jer.

Fundamentet skal føles velkendt, så det unikke får plads til at træde frem i stedet for at drukne i unødig nyhed.

Andre designprincipper